Handelsbetingelser

1 Om os

1.1 Hjemmesiden hyggeligtrum.com er ejet og bliver drevet af Society of Lifestyle A/S (“Society of Lifestyle”) eller ”Vi/Os”).

2 Vores handelsbetingelser

2.1 Vores handelsbetingelser (“Handelsbetingelser”) gælder for vores levering af vores varer til dig, og når du bestiller/køber en vare på vores hjemmeside.

2.2 Vi opfordrer dig til at læse vores Handelsbetingelser grundigt, inden du bestiller en vare af Os.

2.3 Vi kan løbende ændre og opdatere Handelsbetingelserne med virkning for dine fremtidige køb på vores hjemmeside. Derfor vil du blive bedt om at acceptere vores Handelsbetingelser, hver gang du handler hos Os.

2.4 Hvis du ikke accepterer vores Handelsbetingelser, kan du ikke bestille varer på vores hjemmeside.

2.5 En opdateret udgave af Handelsbetingelserne er altid tilgængelig på vores hjemmeside.

3 Priser og betaling

3.1 Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. 25% moms og øvrige skatter/afgifter.

3.2 Den samlede pris, som du skal betale for din(e) vare(r) inklusive eventuel forsendelse samt afgifter/gebyrer ved betaling med kreditkort, bliver opgjort, inden du gennemfører din bestilling.

3.3 Dine leveringsomkostninger varierer – afhængig af hvilken levering, der vælges/tilbydes for levering af den pågældende vare. Du vil blive oplyst om leveringsomkostningerne, inden du gennemfører din bestilling.

3.4 Din betaling for din(e) vare(r) sker, når du gennemfører bestillingen. Hvis vi skal sende varen til dig, trækker vi først pengene, når vi sender varen af sted til dig fra vores lager.

4 Betalingsmidler

4.1 Du kan betale med: MobilePay, Visa, Mastercard, American Express, Maestro, Shop Pay, Google Pay og Apple Pay.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller 2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

5 Bestilling af varer på vores hjemmeside

5.1 Generelt
5.1.1 Du skal være mindst 18 år og have et gyldigt kreditkort, som vi accepterer som betalingsmiddel for, at du kan bestille vores varer på vores hjemmeside. Hvis du er under 18 år, skal du have en fuldmagt fra en værge eller et andet juridisk grundlag for at kunne handle med Os.

5.1.2 Vores webshop er åben 24 timer i døgnet, men den kan være lukket på grund af vedligeholdelse. Vi prøver selvfølgelig på (så vidt muligt) at vedligeholde vores webshop om natten.

5.1.3 Hvis du foretager en bestilling i weekenden eller på helligdage, vil din bestilling først blive behandlet den næstkommende hverdag.

5.1.4 Vi accepterer kun din bestilling, hvis dine betalingsoplysninger er korrekte, og hvis vi ikke har grundlag for at tro, at bestillingen skal bruges til ulovlige aktiviteter, eller at du ikke opfylder kravene i vores Handelsbetingelser.

5.1.5 Du kan kun bestille vores varer via vores hjemmeside. Vi modtager ikke ordrer på telefon.

5.2 Hvornår er du bundet af din bestilling?
5.2.1 Inden du klikker ”Køb”, har du mulighed for at tilpasse din bestilling og dine oplysninger.

5.2.2 Når du klikker ”Køb”, bliver du bundet af din bestilling, og du vil modtage en ordrebekræftelse fra Os i en e-mail.

5.2.3 Skulle du have kommet til at lave en fejl i din bestilling, så kontakt vores kundeservice, der kan hjælpe dig. Hvis du har fortrudt din bestilling, så har du 14 dages fortrydelsesret (læs mere om din fortrydelsesret i afsnittet ”Fortrydelsesret”

6 Levering

6.1 Din bestilling vil blive leveret til den leveringsadresse, som du har valgt ved bestillingen.

6.2 Vi bestræber os på at levere din bestilling hurtigst muligt. Den forventede leveringstid afhænger af leveringsformen for den vare, du har valgt. Bestillingsvarer eller varer, der ikke er på lager, kan dog have en længere leveringstid. Du kan også opleve, at vi i særligt travle perioder angiver en længere forventet leveringstid ift. specifikke varer.

6.3 Vi vælger leveringsformen for dig. Du vil blive oplyst om leveringsformen ved bestillingen. Vi tager forbehold for, at nogle af leveringsformerne ikke gælder bestemte adresser og tidsintervaller. Kun de leveringsformer, som du kan vælge til din leveringsadresse, vil du kunne se, når du gennemfører din bestilling. Vi tager forbehold for, at vi må levere til et andet leveringssted end det valgte, hvis det leveringssted, som du har valgt, er fyldt op. Hvis det er tilfældet, vil vi levere din bestilling til et leveringssted, som fragtmanden vælger.

6.4 Vi leverer kun til følgende lande: Danmark – dog ikke Grønland og Færøerne.

6.5 Hvis vi ikke har alle de varer på lager, som du har bestilt, kan det være, at vi sender de varer, som vi har på lager, til dig først. Når vi får de varer på lager, som du mangler at få, sender vi dem til dig efterfølgende. Du kan derfor opleve, at vi sender din ordre ad flere omgange.

6.6 Vi bærer risikoen for din(e) vare(r) indtil levering.

Pallevarer vil blive leveret til kantsten og dermed uden opbæring eller afskaffelse af eventuel emballage.

7 Fortrydelsesret

7.1 Generelt

7.1.1 Du kan helt uden grund fortryde købet af din vare inden for 14 dage, hvis du er forbruger.

7.1.2 Fortrydelsesfristen udløber 14 dage fra den dag, hvor du eller en, som modtager varen for dig (ikke fragtmanden) modtager varen (i fysisk besiddelse).

7.1.3 Hvis du har bestilt flere af vores varer i den samme ordre, men vi ikke har kunnet levere dine varer til dig på samme tid (i samme ordre), så udløber fortrydelsesfristen for Varerne 14 dage efter den dag, du får den sidste vare i hånden (i fysisk besiddelse). I tilfælde hvor der er bestilt mere end én vare i samme ordre, men hvor varerne leveres enkeltvis, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en som modtager varen for dig (ikke fragtmanden) får den sidste vare i hånden (fysisk besiddelse).

7.1.4 Hvis du har bestilt en vare, der består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, Du får det sidste parti eller den sidste del af varen i hånden (i fysisk besiddelse).

7.1.4.1 Hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten, skal du meddele os om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten i en utvetydig erklæring (på en klar og tydelig måde) – f.eks. via e-mail eller brev. Du kan også vælge at bruge vores standard fortrydelsesformular.

7.1.4.2 Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du sender meddelelsen til os, om at du vil gøre brug af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristens udløb.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller undlade at afhente den.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

7.2 Hvad sker der, når du udnytter fortrydelsesretten?

7.2.1 Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, modregnet returfragten, senest efter 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten.

7.2.2 Hvis du selv har valgt en anden leveringsform end vores standardlevering, vil du selv skulle dække den ekstra leveringomkostning og ansvaret herved.

7.2.3 Vi tilbagebetaler din betaling med det samme betalingsmiddel, som du brugte ved dit køb, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden form for tilbagebetaling (f.eks. et tilgodebevis).

7.2.4 Du bliver ikke pålagt betaling af nogle gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.

7.2.5 Du skal returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du returnerer varen inden udløbet af de 14 dage.

7.2.6 Du skal selv betale dine udgifter i forbindelse med returnering af varen, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: de fleste møbler, f.eks. sofa- og spiseborde, reoler, sofaer, stole, etc.

7.2.7 Vi kan tilbageholde din tilbagebetaling, indtil Vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for din returnering af varen – alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

7.2.8 Du kan læse mere om, hvordan du sender varen retur i afsnittet ”Returnering”

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.